Mit navn er Stine og jeg er 41 år og min kæreste er 43 år.
I maj 2017 aborterede jeg i 9. uge. Vi havde forsøgt at blive gravide i 5 mdr. på dette tidspunkt.  Efter endnu et par måneder oplevede jeg yderligere en spontan abort, og jeg følte nu, at der skulle mere hjælp til. Jeg fik anbefalet akupunkturbehandling for barnsløshed, som skulle hjælpe med at få mit system tilbage på rette fod og skabe mere balance i min krop. Jeg opsøgte derfor Vickie Budden og startede op med akupunktur behandling den 11/9 2017.  Efter en god opstartssnak med Vickie om kost og kosttilskud, og med en grundig gennemgang af min historie med spontane aborter samt ønsker for fremtiden, startede vi op med behandlinger en gang om ugen. Behandlingerne fokuserede på at skabe balance i mit system, at få en regelmæssig ægløsning og menstruation, samt give kroppen en pause fra al den stress, den havde været udsat for. Der gik ikke længe, før jeg kunne mærke en tydelig forskel på min krop og mit sind. Vickie havde desuden bedt mig om at supplere min vanlige kost med kosttilskud samt spise mere fiskeolie og den gode fedt fra æg, avokado mm.

 

Vi besluttede herefter at gå mere aktivt til værks og få fertilitetsbehandling med IVF dog uden held, så vi gik tilbage til naturmetoden 🙂
Det viste sig nemlig, ikke at være svært for mig at blive gravid, men derimod at kunne holde på fosteret.
Jeg fik hjælp nu hjælp med scanninger, for at vise nøjagtig hvornår min ægløsning kom, og efter et par måneder lykkedes det at blive spontant gravid. Vickie behandlede mig hele tiden undervejs med at skabe de bedste forhold for ægget og for at få ægget til at sidde bedre fast. Udover de mere praktiske forudsætninger for behandlingerne, hjalp Vickie mig med at tro på vores babyprojekt, stole på mine egne evner til at blive gravid samt ikke mindst at give mig en krop i balance og et sind fri for stress. Uden Vickise behandlinger, havde min krop ikke fundet tilbage så hurtigt efter hver abort. 5. gang blev lykkens gang for os og vi venter os en lille pige her i september 2019.
Stine, 41 år

Jeg startede i fertilitetsbehandling for ca 3 år siden. Da vi havde været i gang ca 1 år med iui og intet var sket, mødte jeg Vickie inde på klinikken.
Det blev herefter et forløb på 2 år, vi skulle igennem for i dag at kunne stå med vores lille datter. Jeg har pco og mine menustrationer udeblev, jeg var dermed også overvægtig. Vickie hjalp mig foruden akupunkturen også med at få lavet om på kosten og supplere med de rette kosttilskud, som resulterede i at jeg tabte 25 kg på 1 år. Jeg var nu så langt nede i vægt, at jeg kunne modtage fertilitetsbehandling i det offentlige. Så vi startede i ivf behandling og jeg blev også gravid, men mistede dog mange gange. Men… efter 2 år hos Vickie hvor hun fik min krop i balance, og hjalp mig med aldrig at miste troen, sidder vi nu med vores lille datter på 7 uger. Ps. Ved fortsat at følge Vickies anbefalinger lykkedes det mig blot at tage 2 kg på under hele min graviditet.

Hejdi

IVF

Jeg har prøvet at blive mor i 3 år, og efter mange udfordringer, startede jeg for 1,5 år siden i fertilitetsbehandling. Da jeg opsøgte Vickie var det med mindre skepsis, men også et dybt ønske om at blive mor – uanset hvad der skulle til. Efter kun 3 behandlinger, blev jeg gravid. Jeg er så lykkelig over at jeg tog til akupunktur.

Kvinde 34 år

Naturlig gravid og fødselsmodning 

Jeg er 45 år og ønskede brændende endnu et barn. Mit første barn fik jeg da jeg var 34, og det var nemt, men med nr. 2 var det meget sværere. Det lykkedes mig dog at blive gravid af naturlig vej, og vi har fået en sund og velskabt datter.

For 2 år siden startede jeg til akupunktur (samt rådgivning i forhold til kost, vitaminer og mineraler) hos Vickie, der siden har hjulpet min krop til at blive klar til graviditet, holde på graviditeten, diverse gener i graviditeten (kvalme og lændesmerter) og klargøring af kroppen til fødsel. Undervejs i hele forløbet har Vickie også givet mig akupunktur mod stress.

Vickie er ud over at være en meget professionel akupunktør, specialiseret i og meget vidende og engageret i hele feltet fertilitet og graviditet. Derfor har hun kunnet informere og råde mig fagligt om mange vigtige ting undervejs. Selvom hun har selvstændig klinik (meget behagelige omgivelser) er den placeret på Copenhagen Fertility Center, hvor Vickie hurtigt har sparret med eller fået mig henvist til personalet der (læger, jordemødre mv), hvis jeg havde spørgsmål eller andre behov, der gik ud over hendes felt (fx scanninger, tests mv.).

Vickie er udover hendes faglighed et utrolig sødt og behageligt menneske. Hun forstår både at møde en der hvor man er i processen og løfte en trygt igennem det hele med empati, engagement, professionalisme og menneskelighed. Hun favner både alvoren i situationen og forstår at tilføre det noget lethed.

Mette Nielsen, 45 år

Stor og varm anbefaling herfra! Da det var min første fødsel, var jeg noget spændt – også i kroppen! Vickie fik mig til at spænde af og gav mig gode råd, som gjorde, at jeg følte mig meget bedre forberedt – også selvom jeg havde været til anden fødselsforberedelse inden. Da terminsdagen nærmede sig, gik vi igang med mere intens akupunktur som kunne modne, stimulere, smertelindre og afspænde Tre dage efter terminen fødte jeg en dejlig dreng ved en fantastisk fødsel, der gik lige som den skulle. Jeg havde ikke behov for anden smertelindring end brusebad og bistik. Ret vildt! Vickie er en knalddygtig, skøn, omsorgsfuld kvinde og jeg vil til enhver tid anbefale hende. Kommer bestemt igen næste gang (når der altså lige er faldet lidt ro på ham den lille bandit herhjemme) 😉

Eva Toft

Slimhinde og dobbeltdonation

Min historie er den klassiske: brud med kæresten, hvor andre begyndte at stifte familie, og en pludselig opvågning kl. lidt i ”nu er det nu”. Et par inseminationer senere var jeg var gravid i en alder af 39 år. Aborterede en kold og våd efterårsnat to dage før nakkefold. Jeg prøvede igen – der skete intet – og efter en række blodprøver, kom svaret: Sandsynligheden for at blive gravid var mindre end at vinde den store gevinst i Euro-Lotto.

For mig var dobbeltdonation et meget let valg at træffe. Det tog mindre end 12 timer, men jeg ved også fra andre, at det kan være en lang beslutningsproces. Fælles for os alle er dog, at den dag barnet ligger i favnen – for mit vedkommende tvillingerne – så er biologien ligegyldig. Jeg har i hvert fald tit kigget på mine tvillinger og tænkt: godt det blev dem, jeg fik – heldige mig.

De gange jeg blev insemineret, havde jeg været i behandling hos Vickie, men ved første ægdonations forsøg stoppede jeg, da jeg nu ikke skulle udvikle æg. Min udfordring var nu slimhinden, der ikke ville vokse sig tyk nok, hvorfor jeg genoptog akupunkturbehandlingerne. Jeg er overbevist om, at Vickies behandlinger dels fik mit nervesystem i ro, dels hjalp til at min slimhinde med at blive 3 laget og 9mm.

At det først var 5. gang med dobbeltdonation, der for mig blev lykkens gang, det vidste jeg heldigvis ikke. I mit lange forløb blev Vickie – udover at være en kompetent og dygtig behandler, også den støtte, som nære venner og familie ikke altid kan være i en sådan proces. Vickie har hjertet på rette sted, er tilpas direkte og kontant til ikke at ”ynke”, fuld af optimisme og altid i godt humør – og så kan hun fjerne kvalme!

For hvert et bump på vejen, så var Vickie lige ved siden af – en sms væk – og hendes nærvær står stadig for mig, som noget magisk.

Lene Hansen

Jeg kontaktede Vickie Budden, efter min mand og jeg havde prøvet at undfange på egen hånd i ca. et halv år uden held. Med vores første barn havde vi klaret det naturligt ved første forsøg, så jeg var derfor begyndt at blive frustreret over situationen. Ved hjælp af akupunktur kombineret med vitaminer og kostomlægning blev min cyklus og hormonbalance normaliseret. Det var desværre ikke nok, og Vickie foreslog vi kunne overveje sædinsimination. Vi havde heldet med os i tredje forsøg, og kan nu glæde os til at blive forældre til en datter til juni. Uden Vickies kompetente vejledning og tiltro på vores succes, var jeg nok forblevet frustreret, og der havde været lange udsigter til at kunne berige vores familie med endnu et fantastisk barn.

Christina G.B