Jeg startede i fertilitetsbehandling for ca 3 år siden. Da vi havde været i gang ca 1 år med iui og intet var sket, mødte jeg Vickie inde på klinikken.
Det blev herefter et forløb på 2 år, vi skulle igennem for i dag at kunne stå med vores lille datter. Jeg har pco og mine menustrationer udeblev, jeg var dermed også overvægtig. Vickie hjalp mig foruden akupunkturen også med at få lavet om på kosten og supplere med de rette kosttilskud, som resulterede i at jeg tabte 25 kg på 1 år. Jeg var nu så langt nede i vægt, at jeg kunne modtage fertilitetsbehandling i det offentlige. Så vi startede i ivf behandling og jeg blev også gravid, men mistede dog mange gange. Men… efter 2 år hos Vickie hvor hun fik min krop i balance, og hjalp mig med aldrig at miste troen, sidder vi nu med vores lille datter på 7 uger. Ps. Ved fortsat at følge Vickies anbefalinger lykkedes det mig blot at tage 2 kg på under hele min graviditet.